| I modsætning til situationen i Miller-El, parterne her fik ikke lov til at stille opfølgende dødskvalifikationsspørgsmål, hvilket øgede betydningen af selv mindre forskelle i svarene. Derudover statens tilbudte begrundelse som anvendt på den potentielle nævninges vidneudsagn i Miller-The var tydeligvis en fejlkarakterisering, Miller-El, 545 U.S. på 244, 125 S.Ct. 2317, men ikke sådan her. Anklagemyndigheden i Miller-The ramte en ellers ideel nævning for anklagemyndigheden, id. ved 247, 125 S.Ct. 2317; her ramte anklagemyndigheden en nævning, hvis udtalelser, uanset hvor karakteristiske, ville blive betragtet som strategisk ugunstige for en anklager, der søgte dødsstraf. Endelig er der ingen beviser her for et mønster og en praksis med regelmanipulation for at undgå empanelering af sorte nævninge. |
